Dette afsnit henvender sig til dig, som er sundhedsfaglig person.

Sobi, med hovedkontor i Sverige, er en international biofarmaceutisk virksomhed, der markedsfører speciallægemidler i store dele af verden. Sobi har datterselskaber i hele Europa, USA og Canada. Derudover sælges vores produkter i Afrika, Asien, Australien og Sydamerika gennem partnere/distributører.

Med vores ekspertise og erfaring arbejder vi målrettet på at gøre innovative produkter tilgængelige for patienter med sjældne sygdomme indenfor de områder, vi koncentrerer os om, som hæmofilli, onkologi, inflammatoriske og autoimmune sygdomme samt medfødte metaboliske sygdomme.

I Sobi arbejder vi konstant på at forbedre situationen for de patienter, der lider af en sygdom, hvor vi kan bidrage med at gøre behandling tilgængelig. Dette mener vi gøres bedst i dialog og samarbejde med de sundhedspersoner, der kender patienterne og de sygdomme, der kræver specialiseret behandling.

Kontakt derfor gerne en medarbejder hos Sobi, hvis du har spørgsmål, forslag eller kommentarer.

Vi glæder os til fortsat samarbejde med fokus på patienten og til fælles bedste.